generic

Hvad er kryptovaluta? En komplet guide for begyndere

calendar icon

Opdateret: 18/03/2022

Bemærk: Køb af bitcoin og andre kryptovalutaer er ikke reguleret i de fleste EU-lande (inklusive Storbritannien og Danmark). På grund af dette har du ingen EU-investorbeskyttelse, og du risikerer også at miste din kapital. Al handel foregår på eget ansvar, og vi yder ikke økonomisk rådgivning. Du bør altid foretage din egen research.

Kryptovalutaens popularitet er eksploderet de seneste år, og mange vil gerne i gang med kryptohandel. Men spørgsmålene er mange: Hvad er kryptovaluta? Hvilke typer kryptovalutaer findes der? Hvorfor er krypto så populært? Hvor kan jeg købe kryptovaluta? 

Her får du en komplet guide, der giver dig svarene på alt, hvad du skal vide om kryptovaluta. Du får også en kort trin-for-trin guide til, hvordan du køber krypto.

Hvad er kryptovaluta?

Den korte forklaring på “hvad er kryptovaluta?” er, at der er tale om en slags decentral, digital valuta, uden den inflation, der kendetegner almindelig valuta. Med decentraliseret mener vi, at valutaen ikke er kontrolleret af en tredjepart som f.eks. en regering, et styre, finansielle institutioner og lignende. Transaktionerne foregår på et netværk, der består af mange bruger  frem for hos en bestemt institution.

Bitcoin var den første kryptovaluta på markedet. Bitcoin blev første gang lanceret af Satoshi Nakamoto i 2008/2009. Det er usikkert, om der er tale om en bestemt person eller en gruppe mennesker. Nakamotos vision var at skabe en decentral valuta og revolutionere den måde, transaktioner gennemføres på, noget det i høj grad kan siges at være opnået i dag. 

I dag findes der over 2.000 forskellige typer kryptovalutaer, og intet tyder på, at kryptovalutaernes popularitet stopper med det samme. 

Tværtimod øger konstante innovationer inden for netværk og teknologi markant anvendelsesområdet og tiltrækningskraften. For eksempel kan nogle kryptonetværk bruges til at skabe decentrale applikationer og netværk. Andre kryptonetværk er specifikt rettet mod finansielle institutioner for at skabe sikre og hurtige transaktioner over hele verden.

Historien om kryptovaluta

Bitcoin var den allerførste kryptovaluta på markedet. Historien startede dog længe før Bitcoin, da andre tidligere har forsøgt at skabe decentrale netværk med digital valuta. Disse eksperimenter var i høj grad involveret i udviklingen af ​​Bitcoin. 

For eksempel begyndte David Chaum at eksperimentere med tokens for over 20 år siden med Blinded Cash- og DigiCash-projekterne. Han gik konkurs i 1998, men teknologien var med til at bane vej for kryptovaluta.

Satoshi Nakamoto siges også at have henvist til B-Money-projektet, da Bitcoin først blev lanceret. B-Money var et projekt fra Wei Dai. Udvikleren opfandt et system til at overføre elektroniske penge, og det minder om nutidens smarte kontrakter. Der var andre projekter, der inspirerede Bitcoin, men ingen af ​​dem tog fart, og de blev alle senere afbrudt.

Hvordan fungerer kryptovaluta?

Kryptovaluta ville ikke have fungeret uden systemet/teknologien kaldet Blockchain/blockchain, som blev udviklet til kryptovalutaen Bitcoin. Der findes i dag kryptonetværk, der udvikler alternative teknologier, men for nemheds skyld holder vi os til blockchain i denne artikel.

Kort sagt er Blockchain en kæde af “digitale byggeklodser”. Disse byggeklodser indeholder elektronisk information, der klæber sammen som en kæde. Blockchain bruges til at skabe og bruge kryptovalutaer.

Kryptovalutablokke indeholder alle nødvendige oplysninger om, hvem der har sendt pengene, hvor meget der blev sendt, og hvornår pengene blev sendt. De indeholder to nøgler. Den ene hører til den første blok og den anden tilhører den nye blok. Såkaldte noder i netværket bekræfter, at den nye node kan tilføjes.

Noderne er faktisk en rigtig person, der sidder ved en computer. Jo flere noder, jo mere sikkert bliver netværket. Det er umuligt for blockchain at fungere, som den gør, uden mange noder. Netværket af brugere sikrer, at systemet virkelig er decentraliseret.

Information om den nye blok distribueres til alle på netværket og gemmes i en fælles transaktionsbog. I modsætning til centraliserede institutioner, der selv har oplysninger om transaktioner, er transaktioner på kryptonetværk offentlige.

Dette undgår risikoen for traditionelle betalingsmetoder, hvor enkeltpersoner kan angribe transaktionsbøgerne. Snyd er sværere at opdage. Styrken ved kryptonetværk er, at alle noder har adgang til offentlig, fælles information. Hver transaktion indeholder også disse nøgler, som på mange måder kan betragtes som en signatur. Du opdager derfor hurtigt, om nogen forsøger at forfalske transaktioner.

Det er også praktisk talt umuligt at hacke netværket for at få transaktionsbogen. Du skal angribe alle noder for at få adgang til den. 

Hvor mange kryptovalutaer er der?

Markedet eksploderede efter Bitcoin blev så populært. I dag findes der tusindvis af forskellige kryptovalutaer, men langt fra alle er lige seriøse. Det er vigtigt omhyggeligt at undersøge, hvad du investerer i, før du går til erhvervelse af kryptovaluta. Alle ikke-Bitcoin kryptovalutaer kaldes altcoins, altså alternative mønter.

Prisen på mange altcoins er meget lavere end på Bitcoin, især nye altcoins. Mange tradere synes, det er spændende at spekulere i stigningen i priserne på nye kryptovalutaer. Hvis du er heldig, kan du købe, mens mønten er billig og sælge til en høj pris, når væksten tager til. Du kan tjene mange penge, hvis mønten bliver populær, men det er selvfølgelig også risikabelt.

Flere af de nye kryptonetværk blev skabt for at videreudvikle og udvide brugen af ​​Bitcoin. Nogle udviklere opdagede svagheder med Bitcoin-netværket. For eksempel kræver blockchain af Bitcoin, at alle noder godkender transaktioner, hvilket kræver enorme ressourcer. Bitcoin har også begrænsede muligheder for smarte kontrakter.

Mange altcoins er derfor meget innovative. Eksempelvis åbnede Ethereum op for smarte kontrakter. Smarte kontrakter gør det muligt at automatisere transaktioner uden brug af mellemmænd. Der er også underkategorier af altcoins. Stablecoins er et godt eksempel på dette. Stablecoins er en form for kryptovaluta, der ikke har de store udsving som Bitcoin og andre altcoins. Denne type kryptovaluta er normalt ikke decentraliseret. 

Det er hovedsageligt virksomheder, der bruger stablecoins, og de ønsker at sikre kryptovalutaernes værdi ved at bruge andre valutaer og værdier. Hvis du vil have en decentraliseret stablecoin, bør du kigge efter DAI. Værdien af ​​DAI vil altid svare til 1 USD, da værdien er reguleret af smarte kontrakter.

Lad os se nærmere på nogle af de største netværk og mønter på markedet i dag, så du kan få et godt overblik over dine muligheder.

Bitcoin: den første kryptovaluta på markedet

Mange mennesker tænker nok først på Bitcoin, når det kommer til kryptovaluta. Det er ikke så mærkeligt, da denne mønt banede vejen for digital valuta. Bitcoin er stadig den kryptovaluta, der dominerer markedet, selvom det er altcoins, der udgør størstedelen af ​​kryptovalutamarkedet. 

Mange investorer spekulerer i den populære kryptovaluta på grund af det begrænsede antal. Der kan kun være 21 millioner Bitcoins i alt. 

Bitcoin er også meget populær blandt daytradere. Det skyldes ekstrem volatilitet. Prisen svinger kraftigt, gerne flere gange dagligt. Dette giver dig mulighed for at købe, mens kursen er lav, og sælge igen, så snart den stiger lidt. Det er små summer og kræver meget tid, men de små summer kan akkumuleres til større beløb.

Bitcoin er mindre attraktivt for P2P-transaktioner, altså peer-to-peer. I dette tilfælde sender du Bitcoin direkte fra én bruger til en anden bruger. Grunden til dette er, at gebyrerne er svære at beregne, samt den ekstremt variable pris, der kan ændre sig fra time til time.

Ethereum: lige efter Bitcoin

Ethereum følger Bitcoin tæt med hensyn til popularitet. Der er dog nogle store forskelle mellem de to. Ethereum er mere end “bare” en kryptovaluta: det er et system, der giver udviklere mulighed for at skabe decentrale applikationer og oprette smarte kontrakter. Ikke mindst kan du skabe decentrale netværk, hvad enten det er økonomiske eller sociale netværk.

Ethereum havde en enorm vækst med over 1600 % stigning, da systemet og kryptovalutaen først kom på markedet. Investorer blev hurtigt nysgerrige på dette system, som løste nogle af udfordringerne ved Bitcoin. Ethereum er for eksempel skalerbar og kræver færre ressourcer, mens teknologier åbner anvendelsesområdet markant. 

Dogecoin: fra joke til alvor

Historien bag Dogecoin er ret fascinerende. Kryptovalutaen blev oprindeligt startet som en joke, men den er meget populær i dag. For eksempel gik Elon Musk ud og sagde, at man kunne købe Tesa med mønten. Han kaldte sig også “The DogeFather” på de sociale medier, hvorefter Dogecoin for alvor tog fart på markedet.

Der er ingen grænser for, hvor mange Dogecoins der kan udvindes, i modsætning til Bitcoin. Mønten er også meget billigere. Ligesom andre kryptovalutaer har Dogecoin ekstrem volatilitet og høj risiko. Du bør derfor studere markedsbevægelserne grundigt for at sikre, at du køber krypto på et gunstigt tidspunkt.

Ripple: kryptovaluta til finansielle institutioner

Alle kan købe kryptovalutaen Ripple som investeringsobjekt. Det vigtige at bemærke er, at systemet bag Ripple er et decentraliseret betalingsnetværk for finansielle institutioner. Store organisationer som f.eks Santander og Bank of America har allerede implementeret systemet.

Kryptovalutaen Ripple XRP bruges til at sende transaktioner på dette netværk. Ripple er således en mægler mellem forskellige valutaer, samtidig med at den dækker eventuelle overførselsgebyrer. XRP er ikke meget brugt privat, men er stadig relevant for kryptovalutaer og investorer.

Cardano: skalerbar kryptovaluta

Cardano er en tredjegenerations kryptovaluta, der blev udviklet til at løse problemerne med bæredygtighed og skalering. Cardano bruges til globale, finansielle transaktioner for virksomheder, organisationer og enkeltpersoner. Mønten er ret populær blandt dem, der ønsker at investere i kryptovaluta, enten for at spare eller handle.

I teorien kan systemet bruges af millioner af mennesker verden over til transaktioner, smarte kontrakter og til at udvikle applikationer. Brugsområdet er derfor meget større end Bitcoin, hvilket mange anser for at være et stort plus.

Hvorfor er kryptovaluta blevet så populær?

Vi har allerede nævnt nogle af grundene til, at Bitcoin og kryptovaluta generelt blev så populær blandt investorer og daytradere: ingen inflation, decentraliserede netværk og høj prisvækst. På det seneste kan vi hele tiden læse om “kryptomillionærer”, og det kan være fristende for mange at hoppe med på vognen. 

Det er dog vigtigt at bemærke den høje risiko forbundet med kryptohandel. Sørg for, at du kun køber kryptovalutaer fra betroede børser. Du bør også være opmærksom på den ekstreme volatilitet og aldrig købe mere, end du kan tabe. Hvis nogen garanterer dig et overskud, er der grund til at være skeptisk alene af den grund.

Der er også praktiske årsager til, at kryptovaluta er blevet så populær:

Finanskrisen i 2008 øgede efterspørgslen

Det var decentralisering, der i første omgang gjorde, at kryptovaluta blev så populær. Finanskrisen i 2008 bragte problemer som høj inflation med sig. Det blev opdaget, at traditionelle finansielle institutioner tog en for høj risiko. Mange mente, at den nationale økonomi i mange lande blev håndteret på en uforsvarlig måde. 

Alt dette bidrog til ønsket om en decentraliseret digital valuta. I nogle lande indførte staten et forbud mod at hæve mere end et vist beløb hver dag. Krisen banede derfor på mange måder vejen for kryptovaluta, da ønsket om en alternativ økonomi voksede hos mange mennesker.

Mange anså Bitcoin for at være en slags forsikring mod inflation. Der kan aldrig skabes mere end en given mængde Bitcoin. Det betyder, at denne form for kryptovaluta ikke er udsat for inflation på samme måde som andre valutaer, hvilket mange betragter som et stort plus. Nogle vælger derfor at købe Bitcoin som en slags langsigtet investering, uden den inflation som almindelig valuta er udsat for.

Inflationen opstår, fordi der bliver trykt flere og flere fysiske penge, samtidig med at varer og tjenesteydelser koster mere for hvert år, der går. Det betyder, at du får mindre for pengene. Lad os for eksempel sige, at du får 1 % i rente af penge, du har stående i banken. Samtidig stiger alle de dagligvarer du køber med 2 %. Du har ikke fysisk tabt pengene i banken, men de er mindre værd.

Selvom ikke alle kryptovalutaer har en grænse for, hvor mange der kan oprettes, tager det stadig tid at gendanne dem. Værdien er styret af efterspørgsel og marked, så værdien dermed svarer til, hvor mange “kryptovalutaer” der udvindes.

I dag er kryptovaluta også populær blandt investorer, tradere og andre, der ønsker at fordele deres opsparing på forskellige typer investeringer. Det er vigtigt at bemærke, at der er en høj risiko forbundet med kryptohandel. Mange vælger dog at købe et mindre beløb, som de har råd til at tabe for at se, om de kan tjene på sigt.

Hvordan køber man kryptovaluta? 

Du får en komplet guide til, hvordan du køber kryptovaluta ved at klikke her. Guiden viser dig trin-for-trin med skærmbilleder, hvordan du gør. Du får også et godt overblik over den bedste kryptobørs i Danmark, så du nemt og hurtigt kan komme i gang. Vi anbefaler kun pålidelige kryptobørser med høj sikkerhed.

Grundlæggende kan du købe kryptovaluta ved at gøre følgende:

1. Vælg en kryptovalutabørs, der passer bedst til dine behov. Nogle platforme såsom eToro er specifikt rettet mod nye tradere med gode læringsmuligheder. Andre som Binance er målrettet mof tradere, der ønsker en bred vifte af produkter. 

Der findes også danske kryptobørser med funktioner, der er tilpasset danske brugere. 

2. Opret en profil og indsend relevante personlige oplysninger. Det er almindeligt, at du bekræfter din identitet og adresse for at ophæve eventuelle indbetalingsrestriktioner. Det gør du ved at uploade et billede af dit pas, kørekort og lignende.

Indbetal nok penge til at købe den ønskede mængde kryptovaluta. At købe kryptovaluta med VISA er en sikker og hurtig løsning, der passer til de fleste. Pengene er klar næsten med det samme, så du skal ikke vente på noget særligt, før du køber krypto. Andre muligheder kan omfatte netbank, bankoverførsel og PayPal, afhængigt af hvilken kryptoplatform du ender på.

3. Vælg, hvilken kryptovaluta du vil købe. Du har fået mange gode tips i denne artikel, men foretag gerne endnu mere research. For eksempel bør du tjekke prisudviklingen for nylig. De fleste kryptobørser giver dig et godt overblik over markedet både i dag og langt tilbage i tiden. Du finder også detaljerede artikler om specifikke mønter her på vores hjemmeside.

Overfør kryptovaluta til en betroet crypto wallet. Vi anbefaler ikke, at du har kryptovaluta stående på kryptovaluta-børsen, medmindre du køber og sælger flere gange om dagen. Dette skyldes, at kryptobørsen i sidste ende har kontrol over tegnebogen. Du kan læse om, hvad der er den bedste crypto wallet her.

Fremtiden for kryptovaluta

Kyptovaluta har haft en eventyrlig vækst fra 2009 til i dag. Konstant nye løsninger, der optimerer netværkene, betyder, at mange krypto-fans også er optimistiske med hensyn til fremtiden. Det er dog vigtigt at bemærke, at der ikke er nogen garantier. Spekulation er netop det – bare spekulation.

Hvis du vil være en del af udviklingen, bør du aldrig købe mere kryptovaluta, end du potentielt kan miste. Vælg pålidelige kryptobørser at købe krypto fra og læs op på, hvilken krypto du vil investere i. Du bør alligevel have noget is i maven og følge volatiliteten. 

De store udsving gør, at du kan tjene gode penge på kort tid, men det betyder også, at du kan tabe mange penge på kort tid. Du risikerer også regnefejl. Selvom statistikken tyder på en vis udvikling, kan alt ske på dagens marked.

Så længe du tager disse forbehold, når du køber kryptovaluta, er alt klar til en spændende oplevelse. Held og lykke!