Bemærk: Køb af bitcoin og andre kryptovalutaer er ikke reguleret i de fleste EU-lande (inklusive Storbritannien og Danmark). På grund af dette har du ingen EU-investorbeskyttelse, og du risikerer også at miste din kapital. Al handel foregår på eget ansvar, og vi yder ikke økonomisk rådgivning. Du bør altid foretage din egen research.
Et begreb, vi ofte hører diskuteret, men som mange ikke kan forklare, er blockchains. Dette er blevet særligt relevant, efter at kryptovaluta blev en yndet investering for mange, men hvad er en blockchain egentlig? Dette er, hvad vi skal afklare i denne artikel. Vi vil se nærmere på, hvad der kendetegner en blockchain, hvordan teknologien fungerer, og hvilke muligheder dette kan give for fremtiden.
Kort sagt er blockchains distribuerede databaser, der er knyttet sammen ved hjælp af noder i et netværk. Hver node gemmer data, der tilsammen udgør blockchainen. Det er denne struktur, der har gjort blockchains afgørende for kryptovalutaer og decentraliserede finansielle systemer. Der er dog noget af denne teknologi, der adskiller blockchains fra traditionelle databaser, noget vi vil se nærmere på senere i denne artikel.
En af de mest spændende ting ved blockchains er de forskellige muligheder, denne teknologi giver. Dette har resulteret i decentraliserede finansielle systemer, NFT’er, kryptovalutaer og forskellige tokens. Derudover er der en række forskningsprojekter om, hvordan denne teknologi kan implementeres i vores hverdag. Du finder blandt andet projekter, der udforsker mulighederne for internationale ID-kort, overblik over ejerskab af ejendomme og andre genstande og meget, meget mere.
Læs videre for at lære mere om, hvordan blockchains fungerer, og hvad disse kan betyde for vores fremtid.
Sådan fungerer en blockchain
Formålet med blockchains er, at information skal opbevares på en gennemsigtig måde. Det betyder, at oplysningerne skal opbevares, gøres synlige, men ikke kunne manipuleres. Resultatet af dette er et slags bogføring, hvor alle transaktioner er synlige for hele blockchainen, men samtidig beskyttet mod ændringer, sletning eller manipulation. Det er netop det, der har gjort kryptovaluta og DeFi populært blandt dem, der ønsker en mere gennemsigtig finansindustri.
Blockchains fungerer ved at samle information i blokke, der er forbundet i en kæde (deraf navnet blockchains (“blokkæder”). Denne struktur skaber en overskuelig tidslinje med al information på blockchainen, som så gøres synlig for alle involverede parter. Det er denne egenskab, der har gjort det muligt at spore ejerskab, transaktioner og inddrivelse af kryptovaluta helt tilbage til blockchainens skabelse.
Samme funktionalitet har gjort det muligt at konvertere NFT’er. En NFT er et digitalt billede, video, lyd eller anden fil, der udgør en ‘token’. Disse kan sælges ved hjælp af blockchains, så du nemt kan se, hvem der har ejet den tidligere, hvem der har købt den, og hvem der ejer den nu. Alt dette gemmes synligt og permanent på den relevante blockchain.
Hvad kan blockchains bruges til?
I dag er kryptovaluta den mest kendte brug af blockchains, men der er også en række andre anvendelser for denne revolutionerende teknologi. Blockchains har dannet grundlag for mere end 10.000 forskellige kryptovalutaer, men teknologien har også vist sig velegnet til at gemme data fra andre typer transaktioner og ejerskab. Vi vil derfor se på nogle andre måder, hvor blockchains er blevet brugt, eller som der forskes i for tiden.
Fødevareindustrien
Der er allerede en række virksomheder, der har taget den nye teknologi til sig, og nogle af disse omfatter store internationale virksomheder som Walmart, AIG, Siemens, Unilever, IBM og Pfizer. Et godt eksempel på, hvordan blockchains kan bruges til andet end penge og økonomi, er IBMs Food Trust-netværk. Dette er en blockchain udviklet af IBM med det formål at spore den rejse, som fødevarer tager fra A til Z.
Som vi nævnte tidligere, vil en blockchain indeholde information om alle stadier, uden at disse oplysninger kan ændres eller manipuleres. Det er præcis, hvad IBM har gjort for fødevareindustrien ved at tage brugen af blockchains til sig. Vi har alle læst om udbrud af forskellige sygdomme som E. Coli, Listeria og Salmonella under fødevareproduktionen, men det kan ofte være svært at spore, hvor denne infektion er opstået i produktionsprocessen.
Dette skyldes, at et produkt ofte skifter hænder et antal gange, før det ender hos den endelige producent eller salgssted. Denne rejse kan være svær at få det fulde overblik over, men ved hjælp af blockchains kan man spore enhver transaktion. Ligesom med en kryptovaluta, der skifter ejer, vil du være i stand til at følge ejerskabet til en fødevare gennem hvert trin i distributionen. På den måde er det nemmere at spore rejsen og dermed også den potentielle smittekilde, som maden er udsat for.
Ejendomme
Hemmeligholdelse i ejendomsbranchen har altid været en udfordring, men den har fået meget fokus på det seneste. Der er afdækket en række problemstillinger, hvor centrale ejendomme rundt om i verden ejes fra såkaldte skattely, som det skønnes, at det koster regeringer over hele værdien milliarder af indtægter hvert eneste år.
Det skyldes især, at man i dag kan eje ejendom gennem såkaldte holdingselskaber, et tomt selskab, der skjuler den egentlige ejer. Her er blockchains blevet fremhævet som en potentiel løsning på problemet ved, at hver ejendom får sin egen ‘token’ på blockchainen.
På den måde vil det være umuligt at skjule, hvem der ejer en ejendom, men det vil også være fuldt ud muligt at bevise ejerskab til den pågældende ejendom. I øjeblikket foregår der testprojekter med denne teknologi flere steder, og både Irland og Sverige har implementeret forskellige systemer, der skal undersøge denne mulighed yderligere.
Sundhed
Der er sket meget i sundhedsvæsenet i de seneste årtier, men patientinformation er stadig meget udsat for manipulation og tyveri. Tidligere var der tale om fysiske papirer, mens man i dag finder sådan information i cloud-baserede løsninger på forskellige lægekontorer. Disse oplysninger er stadig meget eksponerede, da it-sikkerheden på hver læges kontor varierer. Her kan du bruge blockchains til at digitalisere patientoplysninger og derefter permanent gemme dem på blockchain.
Det er nemlig muligt at skærme adgangen til en blockchain ved at udstede en privat nøgle til den relevante blockchain. Det er således fuldt ud muligt at bruge blockchains til dette formål, samtidig med at privatlivets fred for den enkelte patient beskyttes. I teorien vil dette gøre det muligt at få adgang til dine egne sundhedsoplysninger, uanset hvor i verden du befinder dig, hvilket ville være meget gavnligt i et stadig mere globaliseret samfund.
Smarte kontrakter
Har du nogensinde indgået en kontrakt, men så er betingelserne ikke opfyldt? Dette kan undgås ved hjælp af smarte kontrakter knyttet til en blockchain. Ethereum-blockchainen har gjort det muligt at koble kontrakter til en blockchain, og denne teknologi har åbnet op for en række nye muligheder. Smart Contracts er programmerbare, så de træder kun i kraft, hvis forudbestemte betingelser er opfyldt.
Et godt eksempel på dette er udlejning af lejligheder. Lad os sige, at du lejer en lejlighed, men ikke ønsker at give lejeren koden til døren, før denne har betalt depositum. Så kan du lave en smart kontrakt med dette som betingelse for opfyldelsen. Begge parter vil indsende deres vilkår til de relevante kontrakter, før den dannes på blockchain.
På den måde kan du automatisk sikre dig, at lejer modtager dørkoden på indflytningsdatoen, samt at depositum indbetales som aftalt på forhånd. Hvis en af betingelserne ikke er opfyldt, vil kontrakten blive annulleret, og indbetalt kapital tilbagebetales til den oprindelige part.
Er blockchains trygge og sikre?
Det er netop den omfattende sikkerhed, der gør, at mange i dag foretrækker de muligheder, som blockchains tilbyder. Det betyder også, at hver blok i kæden er beskyttet af fællesskabet, idet man ikke kan manipulere information undervejs, uden at dette er godkendt af de resterende blokke i kæden. For eksempel vil en ændring af blockchainen kræve, at du kontrollerer mindst 51% af den pågældende blockchain, hvilket i de fleste tilfælde er meget urealistisk. For eksempel vil ændringer af Bitcoin blockchain kræve 51% af hele kæden, hvilket er 500 milliarder dollars værd.
Som vi har nævnt før, tilbyder blockchains et netværk af synlig information, hvilket gør det svært at skjule deres ejerskab. Det er netop denne synlighed, der har gjort, at mange i dag foretrækker DeFi og kryptovaluta. Al information på en blockchain bliver gjort synlig for de resterende blokke, og som vi nævnte tidligere, kan den ikke ændres uden astronomiske betalinger/formuer.
Blockchain vs. bankerne
I dag er de fleste af os afhængige af et centraliseret finansielt system, men det betyder også, at vi er afhængige af de banker, der stiller dette system til rådighed. Du har måske forsøgt at betale en faktura eller overføre penge til en ven fredag eftermiddag, men så erfaret, at dette først bliver gennemført på mandag? Dette illustrerer, hvordan banker – ikke forbrugere – kontrollerer det centraliserede system, vi kender i dag.
Denne udfordring undgås med blockchains, da kryptovalutaer handles uafhængigt af banker. Med andre ord kan du overføre penge eller foretage betalinger over hele verden 24/7, 365 dage om året. Teknologien har også muliggjort hurtige transaktioner med meget lave transaktionsgebyrer. For eksempel kan du overføre bitcoin til en adresse hvor som helst i verden på så lidt som 15 minutter.
Centraliserede netværk er også regulerede af myndighederne, hvilket betyder, at der er klare regler for, hvem der må og ikke må deltage. Det giver blandt andet udfordringer, hvis du flytter til et nyt land eller ønsker at åbne en konto i udlandet. Tilsvarende udfordringer undgås med kryptovalutaer og blockchains, da disse ikke kontrolleres af nogen tilsynsmyndighed eller individuelle banker.
Fordele og ulemper ved blockchains
Der er en række fordele og ulemper ved blockchains, og vi har samlet nogle af dem, du helt sikkert skal være opmærksom på. Der er dog tale om en meget kompliceret teknologi, som hele tiden udvikler sig, så her kan der dukke nye punkter op løbende.
Fordele ved blockchains
- Lavere omkostninger end traditionelle finansielle systemer
- Decentraliserede systemer er sværere at manipulere
- Transaktioner er sikre og private
- Let tilgængelig information for alle involverede parter
Ulemper ved blockchains
- Dårligt omdømme (bruges online til kriminelle formål)
- Meget dyrt at udvinde (Bitcoin-minedrift)
- Lav likviditet sammenlignet med FIAT
- Kræver digital lagring
Resumé
En blockchain kan byde på et enormt potentiale, men den er stadig i et tidligt udviklingsstadium. Vi har derfor knap ridset overfladen af, hvad denne teknologi kan bruges til i fremtiden. I dag er kryptovaluta den mest omfattende anvendelse, men vi har også set projekter, der bruger ‘tokens’ og smarte kontrakter til brug i sundhedsvæsenet, fast ejendom og forskellige industrielle applikationer. I denne artikel har vi kigget på selve blockchainen, mens du kan lære mere om køb af kryptovaluta her.
Om Mats
Mats er redaktør på Investikon.dk, hvor han dækker emner som investering, aktier og kryptovaluta. Han har flere års erfaring med at investere i disse emner, hvilket betyder, at han har en masse viden at dele ud af.
